Orm var skånebonden Tostes yngste søn. Rødhåret, lang og ranglet - en smule svagelig påstod hans mor. Derved troede hun, at hun kunne holde ham hjemme fra togter og de kvinder der havde kostet hendes ældste sønner livet. Lidet hjalp hendes skarpe tunge, da Orm ved et grumt uheld blev sat til årerne i høvdingen Kroks skib. På den måde kom Orm, der med tiden blev kendt som Røde Orm og Orm den Vidtberejste, afsted på sin første rejse. Den skulle vare i mange år og føre til drabelige bedrifter.

Se fotos fra sommerlejr 2005 i Norge

 

Troppen har navn efter den gæve skånske viking Røde Orm (i bøgerne af Frans G. Bengtson) og er indelt i patruljer, hvor de ældste spejdere er ledere for de øvrige - som tropsspejder skal man være mellem 11 og 16.  Patruljen afholder møde én gang om ugen, og der er tropsmøde én gang om måneden. Her laver vi spejderting som orientering, førstehjælp, bygger lejrpladser af rafter, madlavning over bål og meget mere - ofte i en fantasifuld indpakning.Tropsledelsens telefonnumre findes på siden med adresser.

Røde Orm Trop på Bornholm

 

Vi har et højt aktivitetsniveau, da vi er på tur eller turnering ca. én gang om måneden. Således er forårets spejdermæssige højdepunkt divisionsturneringen, der ligger i Bededagsferien. Her skal spejderne bruge deres færdigheder for at kunne klare opgaver, som baseres på en spændende historie. De seneste år har spejderne skulle prøve kræfter med f.eks. "Ringenes Herre", Stenalderen, Det Vilde Vesten, Vikinger, Riddertiden og Gøngehøvdingen. Klik her for at downloade manuskriptet til "Ringenes Herre" - forårsturneringen i 1998.

Om sommeren tager vi en længere tur, der altid er en stor oplevelse. På sommerlejrene har vi bl.a. været på vandretur i Alperne, det skotske højland, Nordjylland, Jotunheimen i Norge, kærretur på Bornholm, kanotur i Sverige og på "Blå Sommer" i Sønderjylland med 25.000 andre spejdere. Tropsspejderne fra Røde Orm kan kendes ved de karakteristiske røde huer, der gør det lettere at holde styr på de raske svende.

Efterårets første arrangement hedder Dilleløbet, og er et løb hvor man skal løse opgaver for R.C.M.P. i den canadiske ødemark, Grib Territory. Løbet arrangeres af Stavnsholt Vikinger, Claus Nar og Birketroppen. Tryk på "Dillen" for at gå over til Dilleløbets side.